Hvorfor starte i terapi?
Grundene til at opsøge en psykolog kan være mange.
Det kan være, at man oplever, at nogle ubehagelige symptomer trænger sig på i ens liv. Symptomer man måske ikke helt kan forstå. Det kan for eksempel være symptomer på angst eller tristheds- og håbløshedssymptomer, som man har brug for hjælp til at kunne forstå og håndtere. Det kan også være en mere diffus oplevelse af, at noget i en selv eller i ens relationer går skævt og er svært at håndtere. Da kan det være hjælpsomt at arbejde med disse problematikker i terapi med en psykolog.